Mad / spise i drømme – hvad betyder det? (drømmetydning mad, spise, drikke, føde)

Drømmetydning mad. Mange drømmer at de spiser i drømme. I virkelighedens verden er føde jo næring for kroppen – i drømmenes verden er mad ofte et billede på psykisk næring; styrke, omsorg eller visdom/indsigt. Det vigtige er så i hvilken kontekst maden spises, og hvilken mad det er!

At spise/drikke i drømme som billede på psykisk næring/omsorg. Jeg drømte selv engang, at besøgte en del af min familie – og at jeg sad hos dem og fik et rigtig godt og nærende måltid. Når jeg kom hos denne del af familien havde jeg det godt og var glad. Der var ingen tvivl om, at når jeg var her, så var jeg i trygge hænder og mærkede kærlighed og omsorg. Drømmen var for mig meget tydelig ift. lige præcis aspektet med at spise i drømme som værende et billede på at “indtage” psykisk næring/omsorg.

På denne måde er det således også set, at folk som er i en positiv psykisk udviklingsproces drømmer, at de spiser næringsrige og velsmagende måltider – eller at forholdene de spiser under bliver bedre og bedre.

Forholdene der spises under. I forlængelse af dette er det derfor meget værd at bide mærke i forholdene man spiser under, og hvem man spiser med (hvis nogen). Dette kan nemlig være et stærkt billede på, hvorvidt der hvor man er i drømmen giver én gode (sunde) psykiske vilkår; om man trives eller mistrives.

Jung var meget optaget af moderens rolle (eller mere præcist, det “arketypisk moderlige”) ift. dette. Der er eksempler på, at drømme at man lever under næringsfattige kår i sine forældres hjem/sit barndomshjem, at man af sin mor/far serveres en sur karton mælk m.v. I begge tilfælde et billede på, hvordan opvækstvilkårene ikke har været særlig gode ift. den mentale udvikling, med mangel på omsorg/kærlighed.

___

Videnskaben har vist, at arbejdet med vores drømme kan føre til øget selvindsigt og bedre relationer til andre. Vil du høre hvordan du selv kan bruge dine drømme? Se mere om foredraget: Brug dine drømme!

___

Typen af mad og drikke. Det kan også være værd at bide mærke i lige præcis hvad det er du drikker/spiser. Fra gammel tid har man i overtro spist forskellige typer af kød – i håbet om at tilrane sig dyrets egenskaber. På denne måde kan det du spiser i drømme være et billede på hvad du lige nu i dit liv er i færd med at udvikle til at være en del af din egen adfærd og tænkning.

Yderligere er det igen interessant, om det er næringsrig eller næringsfattig kost. Altså hvorvidt det er “tomme kalorier” eller nærende (fiberrig/proteinholdig/vitaminrig) kost du spiser.

Eksempelvis kan du drømme, at du sidder hos en ven/veninde, og spiser et kilo matadormix (tomme kalorier). Aftenen før har du måske i virkeligheden netop besøgt ham/hende, og vedkommende har måske forsøgt at hjælpe dig i en svær situation – men du har kun mærket en meget midlertidig trøst; jeres samtale har mest af alt været overfladisk/intetsigende; du har med andre ord ikke fået særlig meget ægte (psykisk) næring/støtte med derfra.

Var dette blogindlæg ikke tilstrækkeligt, og har du brug for yderligere hjælp med tydningen af din drøm? Se Information om drømmecoaching.

Har du haft en spændende/”mærkelig” drøm omkring mad/det at spise? Del endelig ud i kommentaren.

Michael

NOTE: Drømmetydning er nogle gange en svær kunst. Når du arbejder med at tolke en drøm er det centralt at du i din tolkning virkelig føler dig “ramt” af den – at du virkelig kan mærke at “ja for pokker, det er lige præcis det det handler om!” Derfor er det slet ikke sikkert, at tolkningsmulighederne ovenfor rammer plet i din situation.

Interesseret i (dine) drømme?

I denne gratis e-bog får du 3 simple men vigtige trin ift. bedre at kunne forstå dine drømme. Du vil efterfølgende modtage mit nyhedsbrev med viden om drømme og drømmearbejde.

3 tanker om "Mad / spise i drømme – hvad betyder det? (drømmetydning mad, spise, drikke, føde)"

  1. mille

    Jeg har i nat drømt om, at jeg sad sammen med min veninde, som jeg har kendt i næsten 20 år og spiste forskellige former for råt kød. Da jeg lod mærke til, at det var helt forkert, var det
    svært for mig at stoppe med at spise. Jeg spiste og spiste, mens jeg tænkte, det ville gøre mig syg. Jeg tror, det er et udtryk for, at jeg ikke kan få nogen psykisk støtte fra min veninde, fordi hun selv har det dårligt og jeg altid skal hjælpe hende og ikke omvendt. Er der nogen, der ellers kan se noget i min drøm?

    Svar
    1. Michael Rohde Forfatter

      tak for din kommentar og din drøm! Din egen tolkning af drømmen virker ikke helt skæv. Jeg får med over 400 besøgende om dagen rigtig mange henvendelser via min hjemmeside, og jeg kan slet ikke følge med mere. Har du mulighed for det kan du komme til mit foredrag i København (http://dreamalive.dk/kurser/kursus-drommetydning/), og lære hvordan du selv kan arbejde med dine drømme. Husk også at skrive dig på min mailingliste ved at hente e-bogen på forsiden: http://www.dreamalive.dk – på denne måde får du løbende tips og tricks til et effektivt drømmearbejde.
      Bh Michael

      Svar
  2. Pia Hansen

    Hey…
    Jeg havde en drøm tidligere i dag, da jeg gik kold på sofaen.. :-)
    Kan ikke huske alt af drømmen, men det jeg husker mest, er at jeg går igennem noget halv vildt terræn, langs nogle togskinner, da jeg opdager et “forulykket” tog, hvor en del af vognene er røget af skinnerne, nogle er helt smadrede og de sidste er stadig på skinnerne… Jeg vælger at gå ind i toget for at se om der er mennesker derinde, men det er mennesketomt.. Til gengæld er det proppet med mad… ALT muligt mad.. Bagerbrød i alle afskygninger, varm mad, desserter.. Ja alt… Men jeg spiser ikke noget af det? Jeg har virkelig ingen ide om hvad det betyder? Håber på bare et lille kort svar…

    Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>